Forside

Butik & værksted:
Sankt Paulsgade 72, 1313 K
mobil: 2398 2309
mail@hannebertelsen.dk

forside


Butikkens åbningstider:

Mandag: lukket (Jeg er her næsten altid om mandagen, men ring for en sikkerheds skyld i forvejen, så du ikke går forgæves.)
Tirsdag: 11.00 – 18.00
Onsdag: 11.00 – 18.00
Torsdag: lukket
Fredag: 11.00 – 18.00
Lørdag: 11.00 – 14.00 (I december: 11.00 – 15.00)

Jeg træffes ofte udover disse åbningstider. Ring evt. og lav en aftale.

Find butik på kort


Velkommen på min hjemmeside!

Jeg håber du vil fornemme min glæde ved keramikken og de fantastiske materialer, der gør det muligt at arbejde sig frem til den keramik du finder her.

Jeg arbejder både med unika-værker og med keramik til brug i dagligdagen; i spændingsfeltet hvor det at mestre et håndværk og undersøge kunstneriske udtryk er hinandens forudsætninger. Både på mine unika- og brugsting er formerne tilrettelagt og bearbejdet, så der er struktur, relief, riller, eller former, der giver glasurene mulighed for at lege og fremvise deres fabelagtige verden af farver, sprødhed og stoflighed.

Jeg vil gerne, at hver ting har sine egen nerve. Man skal kunne se at keramikken er håndlavet, så en lille ‘fejl’ – eksempelvis en farveplet eller en skævhed – kan være velkommen, som lerets og materialernes egne fingeraftryk i min ellers meget styrede arbejdsproces med form og glasur.

Jeg arbejder samtidig med lyset. Både i form af lamper i porcelæn, men også med tyndt, gennemhullet porcelæn, så lysets gang over emnerne skaber endnu en dimension. Jeg vil gerne formidle det drømmende og alligevel genkendte ‘ur-univers’: vand, natur / evolution. Beskueren må gerne huske og undre sig…


Er du interesseret i at få nyheder om udstillinger eller 2. sorterings-julesalg, så send mig en mail og skriv at du gerne vil på min mail-liste.


facebook

Følg mig på Facebook


Jeg påtager mig gerne specialopgaver, f.eks. udsmykningsopgaver eller produktion af firmagaver. Kontakt mig og hør nærmere.


Følgende butikker / gallerier har et udvalg af min keramik:

Louisiana, Humlebæk
Designmuseum Danmark (tidl. Kunstindustrimuseet), København
Damhuset, Lyngby
Dina Vejling, Odense
Clay (Grimmerhus), Middelfart
Jolander, St. Kongensgade, Kbh. K
Corfixen, Frederiksberg
Galleri Rasmus, København-Odense-Skagen
Pottemagerens Værksted, Gilleleje
Designer ZOO København, Vesterbrogade 137
Designer ZOO Aarhus, Badstuegade 19
1+1 Design, Grønnegade 11, Aarhus
NyborgJägare, Höganäs, Sverige
Hå gamle prestegard, Nærbø, Norge
Hjertholm, Bergen, Norge
Krane Galleri, Tromsø, Norge

21 tanker om “Forside

  1. Jeg så et billede af dine fine engle i avisen-og elsker i øvrigt ting fremstillet i tyndt, gennemskinneligt porcelæn. Vil derfor gerne på din mailingliste.

    Venlig hilsen
    Inger Schmidt

    1. Hej Kirsten Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men i København er du velkommen på mit værksted/galleri se åbningstider her på hjemmesiden. På Fyn har de lidt engle hos Dina Vejling i Odense, og Clay museet i Middelfart. Hilsen Hanne

  2. Hej Hanne
    Mit navn er Clara, og jeg er 14 år. Jeg ville høre, om i modtager praktikanter, og om jeg i så fald kan komme i praktik hos dig? Jeg har praktikuge i uge 19, såret skal helst have svar hurtigst muligt.

    Mvh Clara Øgard

  3. Hej Hanne. Jeg vil rigtig gerne bestille nogle af de fine kopper fra juleønsket du har lavet. Jeg har svært ved at finde ud af størrelsen er de alle størrelse? Jeg syntes den størrelse de har i juleønsket ville passe godt. Mvh Ida 🙂

    1. Hej Ida
      Mange tak.
      Der er 2 størrelser i Juleønsket, og ud over det har jeg 6- 8 andre størrelser. Jeg tager et foto i morgen og mailer dig, hvor du kan se flere af dem, og skriver dig nogle mål. De er forskellige, for at alle størrelse hænder kan finde en der ligger godt i hånden. Og fordi jeg synes det er sjovt med forskellige højder og drøjder.
      Hilsen Hanne

  4. Hej
    Jeg vil også meget gerne orienteres når du har salg af 2. sortering, udsalg mv. :0)
    Kh Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *